Kila: Snow-White and Rose-Red

Kila: Snehvide og rosenrøde - en historiebog fra Kila

Kila tilbyder sjove historiebøger for at stimulere kærligheden til at læse. Kilas historiebøger hjælper børnene med at nyde at læse og lære med en rigelig mængde fabler og eventyr.

Der var engang en fattig, ensom enke, der boede i en fjerntliggende hytte. Foran huset var der en have, hvor der stod to rosentræer. Den ene bar hvide roser og den anden rød.

Hun havde to døtre, der var som de to rosentræer, så hun kaldte den ene Snehvide og den anden Rose rød.

En aften satte moderen brillerne op og læste højt fra en stor bog, og de to piger lyttede, mens de sad og snoede tråd. Der bankede på døren, der lød som om nogen ønskede at blive sluppet ind.

Rose Red gik og skubbede bolten tilbage og tænkte, at det var en fattig mand. Men det var en kæmpe bjørn, der stak sit store, sorte hoved rundt om døren. Rose-Red skreg og sprang tilbage, mens Snow-White gemte sig bag sin mors seng.

Bjørnen begyndte at tale og sagde: "Vær ikke bange, jeg vil ikke skade dig! Jeg er halvfrossen og vil kun varme mig lidt ved siden af ​​dig."
"Dårlig bjørn," sagde moderen. "Læg dig ned ved ilden, pas kun på, at du ikke brænder din frakke."

Bjørnen sagde til pigerne: ”Slå sneen lidt ud af min frakke,” så de bragte kosten og fejede bjørnens pels ren, mens han strakte sig behageligt ved ilden og knurrede tilfreds.

Så snart dagen gryede, lod de to børn ham ud, og han trak af sted hen over sneen og ind i skoven. Fra da af kom bjørnen rundt hver aften på samme tid og lod børnene more sig med ham så meget som de kunne lide.

Da foråret kom, sagde bjørnen til Snehvide: "Jeg må gå ind i skoven og beskytte mine skatte mod de onde dværge." Snehvide var ret ked af, at han gik væk, og hun løsnede døren for ham. Bjørnen løb hurtigt væk og var snart ude af syne.

Kort tid derefter sendte moderen sine børn ind i skoven for at samle brænde. De så en dværg med et snehvidt skæg, en gård lang, og skægets ende blev fanget i spalten på et træ.

Han stirrede på pigerne med sine brændende røde øjne og råbte: "Hvorfor står du der? Kan du ikke komme her og hjælpe mig?"

"Vær ikke utålmodig," sagde Snehvide, "jeg hjælper dig," og hun trak hende ud af lommen og skar enden af ​​skæget af.

Så snart dværgen var fri, svingede han sin taske over skulderen og gik væk uden at give børnene et nyt blik.

En anden dag, da pigerne krydsede en hede på vej hjem, overraskede de dværgen, der netop havde tømt sin taske ædelsten på et rent sted. De strålende sten glitrede og gnistrede i forskellige farver.

"Hvorfor står du der og gapende?" råbte dværgen, og hans grå ansigt blev lyst rødt af raseri.

Han råbte fortsat, da der blev hørt en kraftig knurren, og en sort bjørn kom travende mod dem ud af skoven. Dværgen sprang op af en forfærdelse, men han kunne ikke komme til sin hule, for bjørnen var allerede for tæt.

Så med frygt i hjertet råbte han: "Kære bjørn, spar mig. Jeg vil give dig alle mine skatte." Bjørnen ignorerede hans ord og gav det onde væsen et eneste slag med sin pote. Dværgen bevægede sig aldrig mere.

Pigerne var stukket væk, men bjørnen råbte til dem: "Snehvide og rosenrød, vær ikke bange." Da de genkendte hans stemme, stoppede de.

Da han fangede dem, faldt hans bjørneskind pludselig væk, og han stod der, en smuk mand, alt klædt i guld.

"Jeg er kongens søn," sagde han, "og jeg blev trollbundet af den onde dværg, der havde stjålet mine skatte. Jeg blev tvunget til at løbe rundt i skoven som en vild bjørn. Nu har han fået sin velfortjente straf."
...

Vi håber du nyder denne bog. Kontakt os på [email protected], hvis der er problemer
Tak!